Opladning af firmabil derhjemme | Det skal du være opmærksom på

At kunne lade firmabilen hjemme er en bekvemmelighed, som flere arbejdsgivere og medarbejdere efterspørger. Men hvordan fungerer det i praksis ift. refusion, beskatning og installation af ladeboks? I denne artikel besvarer vi de typiske spørgsmål om opladning af firmabil derhjemme – og hvordan du gør det på en rigtig og skattevenlig måde.

Læs mere om Zaptec Go – ladeboksen, som passer perfekt til hjemmet.



Gule plader eller papegøjeplader – hvad er forskellen?

  • Elbiler på gule plader må udelukkende benyttes til arbejdsrelaterede køreture. Den må altså ikke benyttes til privat brug.

  • Elbiler på papegøjeplader må gerne benyttes til både arbejdsrelaterede og private køreture.

Det er vigtigt at skelne mellem disse, da refusionsregler og beskatning adskiller sig afhængigt af, hvilken nummerplade der er på firmabilen.

Kan man lade sin firmabil på gule plader derhjemme?

Det er lovligt at oplade sin firmabil på gule plader derhjemme, dog er der visse beskatnings- og momsregler, som skal overholdes. Som sagt må en firmabil på gule plader udelukkende benyttes til arbejdsrelateret kørsel, men der er undtagelser, som tillader, at man tager bilen med hjem til opladning:

  • Lejlighedsvis: Firmabiler med gule plader må tages med hjem op til 25 gange om året, hvis det er nødvendigt for den kommende dags arbejde.

  • Tilkaldevagt: Hvis du arbejder som tilkaldevagt, må bilen også tages med hjem. Dette skal dokumenteres, da det ikke godtages, at en medarbejder har tilkaldevagt hver dag.

Det skal du være opmærksom på ift. skat og moms.

Udgifter til installation og brug af ladestandere hos medarbejdere kan betragtes som driftsudgifter og dermed være fuldt fradragsberettigede for virksomheden. Det er fortsat et krav, at bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.

Kan man lade sin firmabil på papegøjeplader derhjemme?

Firmabiler på papegøjeplader må også oplades derhjemme, men der skal man igen være opmærksom på diverse regler:

  • Momsfradrag: Som virksomhed kan I få fuldt momsfradrag på driftsomkostningerne ift. elforbrug, så længe virksomhedens momspligtige salg er over 50.000 DKK årligt.

  • Kørselsregnskab: Det er vigtigt at holde et detaljeret regnskab over firmakørsel for at dokumentere fordelingen mellem arbejdsrelateret og privat kørsel. Dette er nødvendigt for at efterleve reglerne for momsfradrag og beskatning.

  • Beskatning af fri bil: Hvis medarbejderen anvender firmabilen til private kørsler, skal de beskattes af værdien af fri bil.

Læs mere på SKAT

Hvordan får man refusion for opladning af firmabil derhjemme?

Det er muligt at få refusion, uanset om firmabilen er på gule eller papegøjeplader, men kravene varierer:

  • Gule plader: Hvis virksomheden betaler for opladningen, kræver det tydelig dokumentation og et klart formål – f.eks. hvis bilen er med hjem, da medarbejderen har en tilkaldevagt.

  • Papegøjeplader: Hvis medarbejderen bliver beskattet af fri bil, er det særligt vigtigt med tydelig adskillelse mellem arbejdsrelateret og privat kørsel samt korrekt dokumentation, hvis virksomheden dækker strømforbruget.

Hvem betaler for installationen af ladeboks for firmabiler derhjemme?

Typisk vil arbejdsgiveren betale for installation af opladning til firmabil hos medarbejderen, uanset om bilen er på gule eller papegøjeplader.

Arbejdsgiverbetalt installation – skattefrit for medarbejderen

Som virksomhed kan I skattefrit opsætte en ladestander hos medarbejderen og betale for installationen, hvis disse betingelser er opfyldt:

  • Ladestanderen bruges udelukkende til opladning af firmabil på virksomhedens regning

  • Elforbruget for ladestanderen dokumenteres separat fra husstandens øvrige elforbrug.

Installation via ladeoperatør

Mange virksomheder benytter sig af ladeoperatører, der tilbyder komplette løsninger, hvor arbejdsgiveren står for både installation, serviceaftale og drift af laderen. På den måde kan der installeres en lader hjemme hos medarbejderen, hvor alle omkostninger i forbindelse med både installation og service dækkes af arbejdsgiveren.

Find en installatør af Zaptec Go

Opladning af firmabil derhjemme – fordele og regler

At oplade sin firmabil derhjemme indebærer fordele for både arbejdsgivere og medarbejdere, da det sparer både tid og penge. Særligt for virksomheder med mange servicebiler og personale ude på feltet er det en investering, der hurtigt betaler sig tilbage.

Fordelene ved at oplade firmabilen derhjemme

  • Nemt for medarbejderen – man slipper for at skulle finde en offentlig lader tæt på hjemmet

  • Mere effektiv opladning med en smart ladeboks
    Mindre driftsomkostninger for arbejdsgiveren

  • Mulighed for præcis opfølgning af forbrug og omkostninger

Hvad skal man som arbejdsgiver være opmærksom på?

For at håndtere hjemmeopladning af firmabiler på en ret og skattevenlig måde bør arbejdsgiveren:

  • Sikre, at laderen kan måle forbruget separat

  • Opsætte en struktur for refusion og regnskab

  • Informere medarbejdere om reglerne vedrørende fri bil

  • Tydeliggøre, hvem der ejer ladeboksen – eksempelvis hvis medarbejderen ikke længere arbejder for virksomheden.

Refusion for opladning af firmabil på papegøjeplader derhjemme – hvilke regler gælder?

Refusionen udgør 89,5 øre pr. kWh i 2025.

For at kunne få refusion for opladning af firmabil på papegøjeplader derhjemme, er det vigtigt at opfylde disse betingelser:

  • Ladeboksen skal installeres og drives på virksomhedens regning og risiko

  • Virksomheden skal være involveret i driften af laderen – der er dog ikke krav om, at virksomheden ejer laderen

  • Elforbruget skal dokumenteres præcist ud fra strømforbruget for opladning af firmabilen og ikke husstandens private køretøjer

Hvis medarbejderen benytter bilen til privat kørsel, skal de beskattes af værdien af fri bil. For at undgå beskatningen kræves en skriftlig aftale mellem virksomheden og medarbejderen om, at bilen ikke må anvendes til privat kørsel. Derudover anbefales det at holde et detaljeret køreregnskab, der dokumenterer, at bilen udelukkende bruges til arbejdsrelateret kørsel.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad sker der, hvis arbejdsgiveren har betalt for laderen, og jeg skifter job?

Det afhænger af aftalen. I nogle tilfælde tilhører laderen arbejdsgiveren, og derfor må du ikke beholde den. I andre tilfælde kan man få lov til at beholde den, men dette vil blive betragtet som en skattepligtig fordel.

    Kan det betale sig at oplade en firmabil derhjemme?

    Ja, det kan det som regel. Opladning derhjemme er billigere end offentlige ladestandere. Og hvis man får opsat korrekt måling og refusion, bliver dette en optimal løsning for både dig og din arbejdsgiver.

      Vil du lade din firmabil på en smart måde?

      Zaptec Go er den kompakte, smarte og sikre ladeboks, som gør det nemt at lade sin firmabil derhjemme – og få korrekt refusion.

      Find Forhandler